Om os

Et sted vi ikke kan undvære

Vi er en støtteforening skabt af mennesker, der selv er en del af Bokseinstituttet – som trænere, medlemmer og frivillige. Vi ved, hvad stedet betyder, og vi vil sikre, at det også findes i morgen.

Bokseinstituttet er ikke bare en klub. Det er et sted, hvor mennesker bliver mødt som de er. Hvor man får sved på panden, luft i lungerne og støtte i ryggen. Det vil vi bakke op om – med både handling og hjerte.

Download og læs vores vedtægter her.

Fordi fællesskabet ikke klarer sig selv

Bokseinstituttet er båret af mennesker – og det samme er vi. Med støtteforeningen vil vi gøre det lettere at drive klubben, styrke fællesskabet og skabe nye muligheder.

Vi ved, hvor meget det betyder, når nogen ser én, tror på én eller bare giver plads. Det kræver nærvær og ressourcer – og netop dér gør vi en forskel.

Vores arbejde handler ikke om store armbevægelser, men om at støtte det, der virker – og give det plads til at vokse.

Vi arbejder bl.a. for

At give Bokseinstituttet et stærkt fundament med støtte til udstyr, aktiviteter og rammer.

Støtte trænere og frivillige og styrker sammenhold gennem relationer og lyst til at bidrage.

Vi tror på fællesskab med lokale rødder, hvor alle føler sig velkomne og som en del af noget større.

Vi sikrer, at klubben ikke bare består – men bliver ved med at udvikle sig og række længere ud.

Vil du også være med?

Bliv medlem og vær med til at gøre en forskel – for klubben, for fællesskabet og for alle dem, der finder styrke, glæde og sammenhold gennem træningen her.